Mit knuste hjerte

Jeg synes det er så flovt, at vi lever i et land, hvor det at være ked af det, nærmest er et tabu. For mig er det i hvert fald blevet et tabu.

Jeg kan ikke lide, når andre mennsker ser mig være “svag”. Om det så er min mor eller min bedste veninde. Jeg hader og vise at jeg er ked af det. Det handler nok om mine forventninger til mig selv. Jeg forventer at jeg kan klare alt selv.
Om jeg er ved at falde sammen indeni, viser jeg det ikke. Jeg holder det inde.
Når man går rundt med alle sine følelser indeni, er man ked af det hele tiden! Det er en kæmpe byrde at gå rundt med!
Det ender med at gå ud over de mennesker, der bare prøver og hjælpe. Men hvis man ikke beder om hjælp, får man det ikke. Derfor er det vigtigt, at dette ikke bliver et større tabu, end det allerede er!

ALLE mennsker er kede af det. Det er den mest normale følelse. Alle mennsker oplevet at få deres hjerte knust! Netop derfor skal det ikke være et tabu! Bare fordi vi alle prøver det, betyder det ikke at det er let! For det er det bestemt ikke.

 

 

Det at blive valgt fra af en kæreste, ven eller veninde, kan knuste et hjerte.
At have et knust hjerte, er den værste følelse, jeg har oplevet. Det er som en kniv midt i brystet, hver gang man trækker vejret, stikker den dybere. Det er som et kæmpe hul, fyldt med glasskår, i maven. Det er hele ens krop, der skriger om at være hos det menneske man elsker! Men det menneske vil ikke være sammen med en.
Man har gode og dårlige dage, men det er ALTID hos en. Det ligger altid i baghovedet. Man kan mærke kniven, hver gang man trækker vejret.

Vi skal alle sammen igennem et par knuste hjerter, i vores liv. Et par små, og et KÆMPE stort. Det store knuste hjerte, forandrer en. Det store knuste hjerte er, når man elsker et andet menneske, højere end man elsker sig selv. Det er når man laver om på sig selv, for at være sammen, med den man elsker. Man bliver en anden person, grundet kærlighed.
Når den kærlighed forsvinder, forsvinder den person man har opfundet.
Man står tilbage med intet. Man mister den man elsker, og man mister sig selv. Ikke nok med at man skal leve uden det menneske, skal man også til at finde sig selv igen.

Jeg har haft mit store knuste hjerte, og jeg bliver aldrig den samme igen! Jeg vil altid have den frygt med mig. Den følelse af et knust hjerte.

For at fjerne tabuet, for de af jer der læser med, vil jeg gerne fortælle jer, om mit knuste hjerte.

Jeg gav mig selv helt og aldeles, til et andet menneske. Jeg elskede ham, højere end jeg elskede mig selv. Jeg gav mig til ham, på godt og ondt. Viste mig selv, helt som jeg var. Med alle mine fejl. Åbnede mig, som jeg aldrig havde gjort før. Lavede om på mig selv for, at han skulle elske mig mere. Jeg blev til en person, jeg ikke var, i håb om hans kærlighed.
Han blev en del af mig. Jeg udviklede mig, mens jeg var sammen med ham. Han blev en del af, hvem jeg udviklede mig til at være.
Da han gik fra mig, gik mit hjerte i utallige stykker.
Jeg mistede lysten, til alt jeg førhen elskede og lave.
Det eneste menneske jeg nogensinde havde elsket på den måde, valgte mig fra. Forlod mig.
Da jeg mistede ham, mistede jeg mig selv. Jeg var intet uden ham. Så ikke nok med, at jeg skulle leve uden en jeg elskede så højt, skulle jeg også finde mig selv. Derfor blev jeg aldrig den samme. Jeg fandt aldrig helt tilbage. Hvilket i mit tilfælde var godt. Jeg er blevet meget mere selvsikker og lykkelig.
Men det var en lang vej!
Jeg var så dybt ulykkelig! Jeg kan ikke forestille mig, at være mere tom indeni, end jeg var der.
Jeg snakkede ikke med én eneste om det. Jeg fortalte alle at jeg var okay. Men det var det sidste jeg var.
Et knust hjerte er ikke noget, man skal undervurdere! Det er det mest smertefulde, jeg har prøvet. Det dummeste man kan gøre er, at holde det for sig selv. Man kan ikke klare det alene.

Hver gang jeg trækker vejret, kan jeg stadig mærke mit knuste hjerte. Jeg har stadig en kniv, i mit bryst.
Jeg ser det ikke længere som et tegn på, at jeg er blevet valgt fra. Men som et tegn på, at jeg skal elske mig selv, før jeg elsker en anden.
Mit knuste hjerte, vil altid være hos mig.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at elske igen. Og at jeg får mit hjerte knust igen.
Men jeg kommer aldrig til at elske nogen, som jeg elskede ham. Ingen kan nogensinde knuse mit hjerte, som han gjorde. Jeg vil aldrig give mig selv, så meget til et andet menneske. Jeg vil vælge mig selv, før jeg vælger en anden.
Derfor har jeg mit store knuste hjerte.

Det at have et knust hjerte viser, at man havde noget ægte. Det viser at man har haft noget, der er værd at savne. Derfor skal det være noget, vi snakker åbnet om! Et knust hjerte, viser at man var elsket. Det viser at man er i stand til at elske, mere end man blive elsket. Og det er en fantastisk egenskab!
Ligegyldigt hvordan mit forhold endte, ved jeg, at det også var ægte for ham. Måske er jeg ikke hans store knuste hjerte, men han er helt sikkert mit.
Jeg er ikke i tvivl om, at mit hjerte blev knust, fordi det var ægte. Det gør ondt, stadig. Men det viser at jeg var heldig, at møde et menneske jeg kunne elske så højt. Det viser at jeg er i stand til at elske.

 
Jeg håber virkelig I har respekt for dette indlæg! Det har været virkelig hårdt for mig, både at skrive og dele det med jer.
Jeg håber I tager godt imod det!

 

M