Min hjemløse påske

Han sagde han havde kræft

Jeg har haft en frygtelig oplevelse med en fyr! Jeg har faktisk aldrig oplevet noget ligende. Og jeg håber heller aldrig jeg kommer til, at opleve noget som det igen!

Jeg så en fyr, for er par år siden.
Jeg var ikke forelsket i ham, eller noget som helst! Jeg ville gerne bare være venner.
Denne fyr havde nogle følelser for mig, som jeg ikke kunne gengælde. Da jeg fandt ud af, at han ville mere end venskab, prøvede jeg at tage lidt afstand. Fordi jeg på ingen måde, ville gøre ham ked af det.

Han ringende til mig en nat. Han fortalte mig at han havde kræft. Og at lægerne havde sagt, at han kun havde tre måneder tilbage og leve i.
Jeg fik straks ondt af ham! Jeg kunne selvfølgelig heller ikke droppe kontakten med ham, efter den nyhed.
Jeg vidste jo godt at han havde følelser for mig. Jeg kunne bare ikke fortælle ham, at jeg ikke havde følelser for ham, når han var alvorligt syg! Så ville jeg hellere bare lade som om, at jeg ikke vidste at han var forelsket i mig. Således han kunne leve sit liv, uden at skulle være nedtrykt. Jeg burde selvfølgelig have været ærlig. Jeg så bare ingen grund til det, midt i den hårde tid.
Jeg tilbød ham utallige gange, at tage med til lægen. Han afviste det dog altid. Han var en del hos mig, fordi han ikke havde det godt med at være alene. Hvilket jeg sagtens kunne forstå! Så jeg åbnede mit hjem for ham.
Jeg prøvede virkelig at være støttende hele vejen igennem! Jeg kæmpede en kamp, sammen med ham.

Månederne gik. Han kæmpede og kæmpede for at vinde kampen mod kræft! Eller det troede jeg!
Han var nemlig aldrig syg….
Vi havde en fælles ven, som havde snakket med hans mor om sygdommen. Det viste sig så, at hans mor aldrig havde hørt om hans “sygdom”.
Jeg konfronterede ham. Hvorefter han fortalte, at han aldrig havde været syg. Han sagde at han kun havde sagt det, fordi han kunne mærke at jeg tog afstand. Fordi han vidste at jeg ikke var forelsket i ham. Han sagde at han havde kræft, i håb om at jeg ville være sammen med ham.

Jeg har aldrig været så sur og rystet i mit liv. Jeg synes det er så respektløst.
Jeg forstår slet ikke, at han kan se sig selv i øjnene! Når man tænker på alle de mennekser, der faktisk kæmper en hård  kamp mod kræft!
Jeg er simpelthen så flov på over hans opførsel!
Det gør mig ked af det, at et andet menneske går så langt for opmærksomhed! I starten var jeg bare rasende på ham! Men tildels er det vel synd for ham. For han må jo have et problem. Han må ikke have ret meget selvrespekt, og det er jo virkelig synd.

Jeg snakker slet ikke med ham i dag. Jeg kan simpelthen ikke være venner med et menneske, der udviser så lidt respekt, hverken overfor sig selv eller andre.

Jeg ved godt det er lidt, at udstille ham og lave dette indlæg. Derfor har jeg valgt ikke at nævne navnet på hverken ham eller vores fælles ven. Så det kun er os tre, der ved hvem der er tale om.

fullsizerender
M

   

1 kommentar

  • Right here is the right webpage for anybody who would like to understand
    this topic. You realize so much its almost hard to argue with you (not that I really will need to…HaHa).
    You certainly put a new spin on a subject that has been written about for decades.
    Excellent stuff, just wonderful!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Min hjemløse påske