Veninder, Århus og shopping

Hvorfor blev jeg blogger? – TAK til jer

Jeg får tit spørgsmålet: Hvorfor blev du blogger?
Jeg møder også tit en del fordomme.
Derfor har jeg besluttet mig for, at fortælle jer lige præcis hvorfor, jeg valgte som jeg gjorde.

Inden jeg kom i kontakt med Bloggers Dejlight, havde jeg i en meget lang periode overvejet at blive blogger. Jeg tror jeg hoppede mellem ja og nej, i omkring et halvt år.
Det var virkelig en beslutning, jeg tænkte godt igennem.
Jeg vendte alle fordele og ulemper, ved det to valg.

Jeg overvejede at lade være, fordi jeg havde følelsen af, at bloggere var meget overfladiske.
Derfor besluttede jeg mig for, at det var alt eller intet. Hvilket gjorde det en endnu sværere beslutning.
Med alt eller intet mener jeg, at jeg ikke ville gemme noget væk. Hvis jeg ville blogge om mit liv, i de perfekte tider. Ville det kræve at jeg også bloggede, i de svære tider. At jeg delte mit liv, når det var på sit hårdeste. Og det gjorde mig meget i tvivl.
Jeg havde på ingen måde lyst til, at fremstå ynkelig eller usikker. Når man vælger at blogge, giver man i en eller anden grad afkald på noget af ens privatliv. Jeg deler selvfølgelig kun det jeg har lyst til, men jeg har måtte presse mine grænser et par gange. (Blandt andet med indlæggene: mit knuste hjerte, sex på TV). Jeg ville ikke sætte en facade på overfor jer! Jeg ville vise jer, at mit liv også kan være skide hårdt.

Jeg kommer heller ikke udenom, at der er sindssygt mange fordomme om bloggere. Mange tænker på bloggere, som egoistiske mennesker. Mennesker der fremstår perfekt. Diva er måske også et ord, der kommer ind. Og alt det er det sidste jeg er! Det er jeg også helt sikker på, at I alle ved.

Det var derfor en meget velovervejet beslutning.
Jeg kom frem til, at jeg måtte stole på mine kommende læsere. Jeg besluttede mig for, at give hele pakken. I stedet for at være en typisk fashion blogger, ville jeg have jer med hele vejen. Jeg kom frem til at det ikke er noget negativ, at vise at jeg er ynkelig og usikker. For det er meget normalt.
Jeg tog den beslutning af to grunde. Fordi jeg ved at det hjælper mig, at formulere mig på skrift. Og største grunden, fordi jeg håbede mere end alt andet, at jeg kunne hjælpe bare én. At jeg kunne få bare én til at ændre synet på sig selv, eller på mig. At jeg bare kunne gøre det hele lidt nemmere, for bare ét andet menneske.

Jeg tænkte at jeg godt kunne få de fordomme i jorden, omkring mig selv.

Så jeg besluttede mig for, at kaste mig ud i det. Det viste sig faktisk, at være en af de bedste beslutninger i mit liv. Det at blogge er på alle måder blevet der jeg finder mit fristed. Når jeg blogger behøver jeg ikke være noget andet, end mig selv. Det er det eneste tidspunkt, at jeg ikke skal påtage mig en rolle. Jeg skal ikke være søster, veninde, datter, jeg skal bare være Michelle. Og jeg havde aldrig troet at det kunne være så rart.

Og alt dette skylder jeg jer! Derfor KÆMPE TAK! Jeg er så dybt glad for, at I følger med, både i godt og ondt! Jeg har stort set intet negativt hørt. Jeg er så glad for, at I tager imod alle mine indlæg med åbne arme. I er de skønneste læsere i verden!
Det betyder alt for mig, at jeg kan dele mine op- og nedture med jer.
Efter jeg har delt forskellige indlæg, er jeg blevet kontaktet af en del unge mennesker, der vil takke mig fordi jeg har hjulpet dem, med min ærlighed og mine indlæg. Hvilket betyder at mit dybeste håb, og min mening med at blogge, er nået. Og jeg kan ikke beskrive hvor glad det gør mig!
TAK! I gør mig så glad, helt ind i hjertet!

 

img_1424
Kæmpe kys M

   

1 kommentar

  • Sofia

    Jeg synes det så Feedt du er blogger, elsker at følge med! Har os lige læst dit sidste indlæg, jeg forstår dig ind og ud, du nok den heldigste poge i verden med sådan en, vidunderlig familie! Tro mig alt bliver godt! Jeg tror!!!❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veninder, Århus og shopping