Banker og økonomi

Jeg vil ikke have en kæreste

Jeg får ret ofte spørgsmål, der omhandler kærlighed. Mange skriver “Hvorfor har du ikke en kæreste?” Og det har altså fået gang i mine tanker. For hvorfor har jeg ikke det?

Det er ingen hemmelighed, at jeg får ret mange henvendelser og tilbud. Uden at jeg skal lyde overklasse eller selvfed, har jeg mange muligheder.

De sidste par år, har jeg ledt og ledt efter kærlighed. (Jeg fandt den også kort i Mexico). Jeg har været sindssygt bange for, at skulle være alene. – Altså single. Jeg var sågar kærester med en fyr, jeg ikke var forelsket i. Hvilket ikke var fair, hverken for ham eller jeg. Men tilbage til sagen. Jeg kunne slet ikke klare tanken om, ikke at have en kæreste. Jeg tror det var fordi, at jeg var så sindssygt usikker på mig selv! Jeg havde brug for en kæreste, der kunne give mig bekræftelse. Det er forkert på ALLE punkter. Men sådan havde jeg det altså. Jeg følte ikke jeg var god nok, og det gav mig meget at have en der modsagde mig, på det punkt.

Heldigvis, er jeg kommet langt over det. Jeg har fundet mig selv, og i den proces har jeg fået både selvtillid og selvværd. Jeg kan ikke fortælle hvordan jeg er kommet hertil. Jeg har kæmpet mange kampe den sidste tid. På et tidspunkt fik jeg nok. Og dér indså alt, hvad jeg skulle.
Jeg er faktisk totalt modsat nu. Jeg vil virkelig ikke have en kæreste. Jeg har simplethen ikke overskud til det. Jeg magter hverken skænderierne eller de rosenrøde biografture. Intet ved det at have en kæreste, lyder tiltalende for mig.

Jeg er en person der har utrolig svært ved, at blive forelsket. Jeg har kun været forelsket to gange. Men det var også fuldstændig forgabt. Derfor føler jeg ikke engang at jeg kan blive forelsket. – Om jeg så ville.
Lige pt kan jeg ikke komme på noget, der gør mig mere utilpas end kærlighed. Jeg får koldsved bare ved tanken. Jeg har på ingen måde lyst til at være forelsket. Forelskelse er den smukkeste og grimmeste følelse der findes. Der er ikke noget smukkere end to nyforelskede mennesker. Samtidigt er der ikke noget mere frygteligt, en ulykkelig kærlighed.
Lige nu magter jeg bare ingen form for romantik og forelskelse.

Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg ikke vil spilde mere tid. Sådan som tingene er lige nu, håber jeg ikke at jeg finder en kæreste. Jeg håber at jeg en dag bliver klar til, at forelske mig og åbne mig overfor en fyr. Men det bliver ikke snart.
Jeg kan selvfølgelig ikke styre mine følelser fuldstædig. Og det kan være at jeg møder en skøn fyr! Men lige nu er jeg kommet frem til, at jeg ikke vil have en kæreste.

img_7824
Kys M

   

2 kommentarer

  • Når du er klar til det vil du spinkle nok lave et indlæg om Patrick og om jeres forhold❤️ Men HUSK ikke at lave det for vores skyld, du skal selv have lyst. Men det kunne være fedt hvis du ville❤️❤️❤️❤️MYS MYS Simone❤️❤️Din store fan❤️👍🏻☘️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cassandra

    Åh smukke Michelle. Endnu et godt oplæg. Du er utrolig sej at du bare siger din mening 100 p. Det er pisse sejt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banker og økonomi