Dagbog - Januar

Foredrag

For en uges tid siden, var jeg nede på vestreskole. Jeg skulle ind i min lillebrors (Martin) klasse for, at holde foredrag. De havde reality som emne i dansk. Martins lærer skrev en mail, hvor hun spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme og fortælle om min oplevelse. Det skulle være for begge 8. klasserne. Hvilket betød cirka 50 mennekser.
Siden jeg gik ud af folkeskolen, har jeg været fuldstændig ligeglad med, at snakke foran mennesker. Jeg er ret godt til at formulere mig, og snakker bare løs. Så det var ikke fordi jeg var nervøs eller noget. Jeg ved der er virkelig mange fordomme om reality, og derfor også om mig som person. Derfor tager jeg alle chancer jeg får for, at fjerne de fordomme omkring mig selv.

Dem fra Martins klasse har altid set mig som Martins storesøster, og det ville jeg på ingen måde lave om på. Jeg har kendt en del af dem siden de startede i skole. Og mange er kommet hos os, i løbet af årene. Det har altid været sindssygt vigtigt for mig, at mine brødre ikke skulle mærke de fordomme der er om mig. Eller at de på anden måde sættes i bås, fordi deres søster har været med i et reality-program.
Derfor skulle jeg lige overveje det en ekstra gang, før jeg sagde ja.

Jeg besluttede mig for, at lade Martin tage beslutningen. Jeg spurgte ham hvad han tænkte om det hele. Jeg kunne lynhurtigt mærke, at han ville syntes det var mega sejt, hvis jeg kom derned. Så det besluttede jeg at jeg ville.
Jeg har efterhånden nævnt det mange gange, men det er så vigtigt for mig at være en god søster. Martin er min ældste bror (15 år). Han er min aller bedste ven. Han er det menneske der altid lytter, altid kan få mig til at grine. Han er bare et fantastisk menneske. Og jeg er så glad for, at jeg har ham i mit liv. Han og de to andre gør mig til den heldigste søster, hver eneste dag.
Men tilbage til sagen.

Jeg tog ned på skolen og fortalte stort set alt bag om paradise. I kan læse det hele HER. Bagefter havde klasserne skrevet en masse spørgsmål. De er også svaret på i indlægget HER.

Lige da jeg skulle til at fortælle, var jeg faktisk ret nervøs. Hvilket jeg jo normalt aldrig er. Men Martins mening er den der betyder mest for mig. Så det var bare så vigtigt for mig, at han var stolt af mig.
Han er en mand af få ord. Men det virkede virkelig til at han var godt tilfreds med mig.
Jeg følte også selv det gik vildt godt! Og jeg tror jeg formåede at få de fleste fordomme væk.
27720688_10210860190683263_1249192930_n

Når bare Martin er glad, er det andet faktisk ligegyldigt.

Kys M

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog - Januar