Dagbog - April

Mathias´konfirmation

Den 28/04 blev min lillebror (Mathias) konfirmeret! Dagen var helt perfekt! 

Mathias havde bestemt at det ikke skulle være en helt normal konfirmation, eller hvad man skal sige. Vi skulle holde det ude på noget der hedder Fort Østerlund. Det er et aktivitets sted i nærheden af Silkeborg. Der er en masse ting man kan prøve, en slags forhindringsbaner måske. Men det kommer jeg nærmere ind på senere. 

Mathias havde bestemt at temafarven skulle være rød. Det er lidt andreledes end det typiske, men kæft jeg synes det er sejt! Han er bare pisse ligeglad med hvad alle vi andre tænker! Og det kunne mange, inklusiv jeg selv, lære noget af.

Hans slips skulle også være rød. Derfor fik jeg den idé, at alle mine brødre, min mor og jeg skulle være klædt i rødt. 

Jeg havde dog sindssygt mange problemer med, at finde noget pænt. Med en uge til den store dag, fandt jeg dog en smuk dragt, som I kan se her. Jeg har smidt lidt links til lignende sager, under billedet. 

toej

Lignede dragt

Anden lignende dragt

Sko

Øreringe

 

Dagen startede jo i kirken, som de fleste konfirmationer. Jeg sad som næsten den eneste i hele kirken og græd! Med sikkerhed den eneste søster. Men min lillebror var bare så smuk og fin. Han går jo på talentteam, så normalt ser man han mest i sportstøj. 
Aftenen inden konfirmationen sad jeg og skulle pakke gaverne til ham ind, og der begyndte jeg også at tude. 
Normalt skal der alligevel en del til, før at jeg begynder at græde, så jeg ved ikke lige hvad der skete. Jeg kan ikke holde ud at de bliver voksne. Og samtidligt er jeg så stolt af, hvor vidunderlige mennesker de bliver. 

Tilbage til sagen. Da jeg havde grædt færdig og Mathias var blevet konfirmeret, kørte vi fra kirken. 

Da gæsterne kom til Fort Østerlund, skulle Mathias åbne alle gavnerne. Han fik de mest sindssyge gaver, jeg længe har hørt om! Forkælede unge.

Jeg havde købt en telefon til ham, som han havde ønsket sig. Jeg havde også lavet en ramme, med penge til en tur i gorillapark, som han også havde ønsket sig helt vildt! Jeg har aldrig set ham så glad. Han var lige ved at græde. 
Der er intet beløb eller gave der kan give ham det tilbage, som han giver mig. Men jeg er glad for, at han kunne bruge det. 

I kan lige se det her. 

gaver

 

Vi fik en masse lækkert mad, i løbet af dagen. Blandt andet denne SMUKKE kanelkage, som min onkel har lavet. Den er lavet hos KonditorBager i Silkeborg. Det er mine onkler og min kusine der ejer dem i Silkeborg, så der kan jeg garantere godt håndværk og god service. Se bare lige hvor smuk kagen er. 

kage

Vi var også ude og skylde med bue og pil og prøve en gynge over vandet. Jeg synes det var så fedt, at man ikke bare skulle sidde og synge. Endnu vigtigere, Mathias havde den fedeste dag! Og det er mig en kæmpe ære, at jeg har været en del af den. 

Selvom dagen var anderledes holdte jeg selvfølgelig en tale. Jeg var så nervøs, at jeg ikke kunne spise noget af hovedretten… Den var ellers lækker!

I kan læse talen her: 

Så blev det din tur. Og det vil jeg selvfølgelig ønske dig et kæmpe stort tillykke med!

Du har altid haft mere temperament end os andre, hvilket ikke siger så lidt. Vi har altid vist lige hvordan vi skulle drille dig. Men som søskende driller man hinanden, for at vise kærlighed. Og du har klaret dig så godt, på trods af det!

Du er på så mange punkter det sejeste menneske jeg kender!

Du er kommet på talentteam, og du er så sej til hver eneste kamp. Du er en perfekt lillebror. Og du tør være dig selv, hvilket er det sejeste i hele verden. Du har langt mere personlighed og glæde i livet, end alle andre mennesker jeg kender.

Både mor, Martin og jeg synes det var et mærkeligt valg, at du ville have rød som tema i dag. Men det kunne du ikke være mere ligeglad med. Og det er simpelthen det sejeste jeg har været med til! Jeg synes det er SÅ MEGA sejt, at du bare er ligeglad med hvad alle andre tænker. Det er en egenskab som jeg misunder sindssygt meget!

Jeg ville ønske, at jeg var bare lidt mere ligesom dig. Du har så mange fantastiske egenskaber.

Du er ligeglad. Og du er det mest stædige og selvstændige menneske jeg har mødt! Når du sætter dig noget for, så bliver det med sikkerhed sådan! Om det så er at lære et korttrick eller at komme på talentteam.

Jeg er ikke den mindste smule i tvivl om, at du kan opnå ALT i dit liv! Om du vil være håndboldspiller, familiefar, hvad end du sætter dig for, skal nok ske. Jeg tvivler ikke på dig, og du skal heller aldrig tvivle på dig selv! For du er så sej!

Tak fordi at du altid er der for mig! Fordi du altid kan få mig til at grine. Og tak fordi, at lige meget hvor ked af det jeg er, kan du altid gøre mig lykkelig.

Jeg er så stolt af dig! Og alt hvad du har opnået! Du kan allerede mere end jeg nogensinde kommer til. Jeg er din største fan! Og hvor end livet tager dig hen, vil jeg sidde på sidelinjen. Jeg vil altid være ved din side, med råd, kærlighed, opbakning og lige hvad du har brug for.

Du er så fantastisk! Og jeg er så glad for, at du er min lillebror! Du må aldrig lave om på dig selv, for du er helt perfekt!

Mathias du er det vigtigste i hele mit liv. Jeg vil gøre alt i verden for dig, det må du aldrig glemme.

Jeg elsker dig.

 

 

(Det er bevidst at der ingen billeder er af Mathias, efter tinder episoden)

Så alt i alt havde Mathias en skøn dag, og det er det eneste der betyder noget for mig.

Tillykke til alle andre konfirmander! 

Kys M 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog - April