Dét vidste du ikke om mig

Dagbog – Juni

01/06-18
I dag har jeg været sammen med min søster (Lotte) og hendes datter hele dagen. Først var vi ude og shoppe lidt tøj. Så tog vi herhjem, hvor vi fyldte et badebassin og spiste pizza. 
Det har været en skøn dag! 

02/06-18
Jeg har haft en skøn dag, igen i dag! 
Vi har jo fået badebassin herhjemme, som mine brødre og jeg har hygget i det hele dagen. 
Min søster kom også forbi og spiste igen. 
Vi har bare været i solen hele dagen, hvilket betyder at min brystkasse er helt rød… Det sker ALTID for mig, når jeg soler… Men se lige hvor vi hyggede! 

04/06-18
I dag har jeg været i Aarhus for at besøge min veninde Ida. Vi har været ude og drikke en lille drink, som jeg efterhånden drikker hver eneste måned 🙂 Ellers har Ida og jeg bare hygget hele dagen!

07/06-18
Jeg har været til håndboldkamp med Mathias, i Kolding i dag. Det gik godt og hans hold vandt. Jeg elsker simpelthen at se ham spille, fordi jeg kan se hvor glad det gør ham! Og der er intet der varmer mit hjerte, som når mine brødre er glade. 
Her til aften har jeg mødtes med mine veninder Tilde og Juliane. Det var skønt at se dem igen! Det er ved at være længe siden. 

09/06-18
I dag har jeg (igen) været i Aarhus med Tilde og Juliane. Vi spiste først noget lækkert mad, og så kørte vi ud til en strand i Aarhus. Det var virkelig den bedste dag længe! Det var så hyggeligt at være ved stranden. Vi sad der længe og spillede spil og snakkede. Efter det tog vi et lille smut i dyrehaven, og snakkede med lidt dyr. Det gik ikke ret godt, for vi var en smule bange for dem. Men kæft en hyggelig dag!

10/06-18
I dag har jeg været til fødselsdag hos min onkel B og min kusine. De inviterede på noget mad i bowlinghallen. Det var virkelig hyggeligt! Jeg elsker jo at være sammen med min familie, så det er klart. Vi spiste en masse mad, og lidt af familien bowlede også lidt. 
Hver gang jeg får lækkert mad prøver jeg virkelig at huske, at tage et billede af manden, før jeg spiser den. Men det er altså ikke sket endnu. Jeg kom i tanke om det, da jeg stort set var færdig.. Men her kan I da lige se et billede af det.  

13/06-18
Min veninde Juliane har fødselsdag i dag! Hun er min ældste veninde. Vi har kendt hinanden siden vi var fem, så det er 16 år efterhånden. Jeg synes det er vildt at tænke på, at vi har kendt hinanden så længe. Vi har været en del af alle hinandens op- og nedture. Juliane har også påvirket den person er er blevet, sindssygt meget. Juliane var hos mig hver eneste dag, da vi var yngre. Vi var som søstre, og det er vi sådan set stadig. Jeg er så lykkeligt for, at jeg har hende i mit liv! 
I dag har Juliane, Tilde og jeg været ude og hygge lidt, i anledningen. 
Her til aften har jeg været i Herning, og se min bror Mathias spille noget strandhåndbold. Det gik hen og blev ret koldt, men ellers var det vildt hyggeligt! 

15/06-18
Jeg har været i biografen i dag. Hvilket ellers ikke er noget jeg gør ret tit, men det var vildt hyggeligt! 
Her til aften har jeg været nede hos min mormor og se fodbold. Alle folk er jo helt oppe og køre over VM. Jeg ser det også, men kun når Danmark spiller eller når jeg skal spise hos min mormor.

17/06-18
I dag har jeg været nede og spise pizza hos min mormor. Jeg elsker pizza og min mormor, så det er altid skønt! 

18/06-18
Min midste bror Marcus, har spillet fodboldkamp i dag. Hvilket jeg selvfølgelig så. Jeg elsker at se mine brødre, så er det ligegyldigt hvad de laver. De tre er de sejeste mennesker jeg kender! Og jeg har været så heldig med dem! 

20/06-18
Igen i dag, har jeg været nede hos min mormor og se foldbold. Hun havde det ikke ret godt i dag, og det går mig virkelig på. Hun fortjener at have det godt! Jeg hader når folk jeg elsker, har det dårligt og jeg ikke kan gøre noget ved det.. 

21/06-18
I dag har (stort set) hele min familie været i Aarhus og se Danmark spille landskamp. Mine onkler, mine fætre, mine brødre og Oliver (drenges ven), min forældre og min fars kæreste. Det var SÅÅÅ hyggeligt, på trods af at så mange mennesker ikke lige er noget for mig. Jeg elsker bare at være sammen med min familie!
Min fars bil gik i stykker derude, men min onkel havde heldigvis plads!
Da kampen var slut, tog drengene, mine forældre, min fars kæreste og jeg ud og fik lidt mad. Det var virkelig hyggeligt, at bruge en hel dag med begge mine forældre! 

23/06-18
Jeg har haft lidt ondt i hovedet i dag, og har derfor måtte aflyse en bytur med min veninde Emilia. Så det været en stille og rolig dag i dag. Jeg har hygget og spillet en masse spil med min mor og drengene. Det har jeg virkelig nydt! Marcus (min midste bror) og jeg har virkelig ikke lavet andet end at spille forskellige spil. Kender I det at en dag har været så god, at man ikke vil i seng, fordi den ikke må slutte? Sådan har jeg det virkelig her til aften. 

24/06-18
Min bror Martin, starter til fodbold (igen) nu her. Hans venner fra håndbold, går også til fodbold og de mangler en målmand. Hvilket var lige noget for Martin. I dag har vi været ude og se hans nye hold træne. Det var hyggeligt! Nu håber jeg bare at Martin falder godt til! 

26/06-18
I dag har Danmark spillet fodbold, og det har næsten hele familien set oppe hos min onkel. Det er altid hyggeligt at være sammen med min familie! 

29/06-18
I dag har vi brugt mange timer ude hos min farmor og farfar. Vi skal til Langeland i ferien, og der skulle lige planlægges lidt. Derfor grillede vi derude. Det var så hyggeligt! Det er ikke fordi jeg har set min farmor og farfar ret meget, siden mine forældre blev skilt, men det er skønt når jeg så ser dem! 

30/06-18
Jeg har været syg i dag. Jeg har voldsomt ondt i hovedet, smerter i maven og så har jeg noget betændelse i hagen, der gør at hele mit ansigt bare svier og er helt spændt. I dag har virkelig været en træls dag. Hele dagen har jeg bare været sur og trist. Jeg troede lige at der ville være en måned, uden trælse dage… Dog er det er også okay, at være nede en gang i mellem. Og hvis det kun er én gang om måneden, kan jeg sagtens leve med det. I dag har jeg bare følt, at intet gik min vej. Bare en virkelig skod dag. 

 

Denne måned har været meget afslappet. Det er ikke sket det helt vilde, hvilket har været rart! Jeg har brugt virkelig meget tid med mine brødre, hvilket er det bedste jeg ved! Så jeg kan ikke forlange mere!

Kys M

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dét vidste du ikke om mig