Dagbog - Juni

Det pisser mig af at….

Jeg lavede på et tidspunkt et indlæg, om ting der pisser mig af ved fyre (I kan læse det HER). Det indlæg var I ret vilde med og I kunne relatere til mange af tingene. Derfor har jeg lavet en lang liste over ting som jeg ikke forstår eller ting der pisser mig af. Lad os komme i sving! 

Jeg forstår ikke folk der holder fødselsdage for deres dyr. Altså jo, jeg forstår godt at man køber et kødben eller en anden lille ting til dyret. Jeg forstår bare ikke de typer der inviterer andre folk til kage og kaffe, fordi deres hund har fødselsdag…. 

Og nu når vi er ved emnet, forstår jeg heller ikke de mennesker der giver julegaver fra deres dyr. Altså både til dem selv og til andre. Hvorfor giver man sig selv en gave fra sit kæledyr? Er det bare mig eller er det ikke lidt mærkeligt? 

Det her pisser mig af og jeg forstår det heller ikke. Folk der hopper fra kæreste til kæreste. Jeg mener de typer, der har en ny kæreste hver måned. Lad os være ærlige, vi kender alle sammen en eller anden, der skifter kæreste så tit som vi andre går i bad. Jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg kan ikke engang finde en der kan holde mig ud i to uger (eller en jeg kan holde ud)! Så hvordan kan andre finde så mange?? Det pisser mig simpelthen også af, at man skal glo på en eller anden, der for ottende gang i år har fået en ny kæreste. 

Aprilsnar fatter jeg heller ikke. Jeg forstår ikke at vi skal have en hel dag, hvor vi ikke laver andet end at lyve. Det er jo ikke bare små løgne længere. Vi er jo kommet dertil hvor folk laver aprilsnar om at være gravide eller kørt galt. Det er jo ikke sjovt? Hvad sker der for det? 

Så er der trekvart ærmer, og bukser for den salgs skyld. Ja, det er moderne og mange kan bære det. Jeg forstår det bare ikke. Jeg har ALDRIG i mit liv, hørt en person sige “Vejret er mærkeligt i dag, hurra for trekvart tøj”! Jeg synes det sidder pisse dårligt, og jeg føler jeg går rundt i for småt tøj.

En ting jeg aldrig har fattet er sidecut og undercut. Får folk det for at se seje ud eller er der en mening med det? 

Nu kommer den vigtigste! Det pisser mig for sygt af, at tamponer (og bind) skal koste penge. Det er okay at de koster lidt, for det gør alting jo. Men at man skal betale 30 kroner for 20 tamponer, det er jo helt vanvittigt! Man skal både have tamponer og bind, for man kan jo ikke sove med tampon. Så det er måske 50 kroner HVER ENESTE måned. Jeg fatter det simpelthen ikke! Ja, så kunne man vælge ikke at gå med noget, men hvor lækkert er det lige? Tænk engang at vi betaler for at være kvinde og frugtbar…. 

Og nu når vi er der, hvorfor skal briller være så dyre?? Altså man kan jo ikke gøre for, at man ikke kan se. Det er begrænset hvad et par briller og en omgang tamponer kan koste at lave. Så det må de da virkelig tjene på. 

Så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor tandlæge ikke går over SKAT. Det er der ikke så meget mere at skrive om, andet end hvor skod det er. Jeg studerer og har derfor ikke været til tandlænge siden jeg blev 18 (nu er jeg 21). Heldigvis er jeg god til at passe på mine tænder, men alligevel. 

En ting jeg aldrig kommer til at forstå er piercinger alle mulige mærkelige steder. Jeg kan godt se at det kan være flot i øret, men det er også det. Jeg forstår ikke dem der får det intime steder eller de der små sten man kan få skåret ind. 

Det pisser mig af, når tøser i byen skal danse som om at det er en pornofilm! Stå og gnide deres røve op af samtlige hankøn tilstede. Jeg synes det er det klammeste! Måske er det fordi, at jeg ikke selv kan danse…  

Nu kommer en af de ting i verden, der pisser mig mest af! Når man ser TV eller film og hygger sig stille med snoller under dynen, så lige pludselig kommer der musik, reklame eller kamp i filmen, og så er man bare ved at skide i bukserne fordi det bliver så højt. Og når de snakker kan man ikke høre en skid, hvis man skruer ned. Hvorfor skal det lyde som om at der er et diskotek  i ens stue, når der kommer reklamer eller musik? Jeg HADER det! Hvorfor kan det skide TV ikke bare være på den højde man han valgt i stedet…. 

 

Det var vidst nok negativitet for i dag! Haha. 

Håber ikke jeg er helt alene om det her! Kan I kende det? Eller har i andre sjove ting? 

Kys M 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog - Juni