Det pisser mig af at....

Dagbog – Juli

03/07-18
Drengene rejser med vores far og hans kæreste i morgen. Derfor har vi hygget os med is i indelukket. Det var dejligt at være sammen med dem, inden de skal være væk i ti dage.

04/07-18
Min mor og jeg har været i Tyskland og handle lidt sodavand og den slags i dag. Det var også en hyggelig tur, vi fik ud af det! 

05/07-18
Her til aften, har jeg været nede hos min mormor og spise pizza. Vi spiser sammen et par gange om måneden. Det er altid min yndlings tid! Jeg ved intet bedre, end at hygge med min mormor. 

08/07-18
De sidste tre dage har også været hos min mormor, stort set hele dagen. Jeg har jo sommerferie, og mine brødre er ude og rejse med vores far, så der sker ikke det helt vilde. Både min mormor og jeg nyder at se så meget til hinanden, så det skal blive ved på den måde, mens jeg har en masse tid til det! 

09/07-18
Her til aften ville min mor og jeg gå ned til min mormor, der er cirka fire kilomenter hver vej. Da vi skulle hjem ville vi lige gå en hyggeligere vej gennem skoven. Vi endte med at gå 20 kilometer. Og være faret vild i tre timer. Jeg havde ikke min mobil med og mors mobil gik ud lige som hun fortalte min mormor, at vi var faret vild. Min mormor gik så meget i panik, at hun sad klar til at ringe efter politiet. Hun var allerede blevet rasende på min onkel, fordi han sagde at hun ikke skulle. Da vi endelig var hjemme og fik fortalt min mormor det hele, havde hun ikke andet og sige end “I går aldrig igen. Det er den værste dag i mit liv”

10/07-18
Så er mine mareridt altså tilbage igen. Jeg havde ellers haft en pause. Jeg hader det virkelig, det er frygteligt at have en drøm, som man bare går med hele dagen.
Ellers har jeg været nede hos min mormor igen.
Jeg har savnet drengene rigtig meget i dag. Jeg snakkede i telefon med Marcus for et par dage siden, og de hygger sig helt vildt! De laver en hel masse seje ting! De nyder at have en masse tid med min far. Det ændre dog ikke på, at jeg savner dem helt vildt!

13/07-18
I dag har min mor, onkel B, min fætter og jeg været ude og se noget fodbold. Det var ikke noget særligt, men vildt hyggeligt!

14/07-18
ENDELIG kommer drengene hjem! De har været væk i noget der føles som en måned (ti dage). Jeg har virkelig savnet dem, og været lidt deprimeret. De sidste dage har af mange grunde været trælse, det blev slet ikke bedre at drengene ikke har været hjemme. Men nu er de tilbage i Silkeborg! Jeg har helt ondt i maven af, at grine så meget!

15/07-18
Jeg har haft en frygtelig nat! Et af de værste mareridt, jeg har haft. Jeg har stort set ikke sovet, og dagen var bare dømt til at være skod. Lige til min mindste lillebror Marcus, kom med de smukkeste blomster til mig! Han er simpelthen vidunderlig! Og jeg er det heldigste menneske! Så ændrede humøret sig!

17/07-18
Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg har haft en hemmelighed for jer, for det er sådan set ikke min. MEN i nat blev jeg moster for anden gang! Min (pleje) søster, fødte nemlig den smukkeste lille fyr! Og jeg var med til fødselen!!!! Jeg tror kun det tog omkring tre timer, fra vi ankom på sugehuset, til at den lille fyr var født. Det hele gik meget hurtigt, nok også for hurtigt. Jeg har altid været stolt af min søster, set op til hende og jeg har aldrig været i tvivl om, at hun er det sejeste menneske jeg kender! Det fik jeg også bekræftet igen i nat. Jeg kunne se at hun var i voldsomme smerter og at hun var bange, hvilket gjorde at jeg gik lidt i panik. Dog kunne jeg ikke nå det, fordi det hele gik så hurtigt.
Tænk at jeg har oplevet et andet menneske komme til. Det er noget af det smukkeste jeg har set i mit liv. Nu er min søster alenemor til to, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de to dejlige børn har verdens bedste mor.

21/07-18
I dag har jeg kort været hos min søster og derefter hos min mormor. Jeg tager til Langeland i morgen, så jeg skulle lige rundt og sige “farvel”

30/07-18
Så er jeg hjemme efter en uges ferie på Langeland. Min fars familie har en tradition om, at vi skal på Langelandsfestival hvert år. Normalt er det ikke min yndlings uge, da jeg ikke er så vild med festivaller. Men det har været vidunderligt! Jeg har virkelig nydt at være sammen med min fars familie, da jeg ikke ser dem ret meget efter mine forældres skilsmisse. Så denne uge, har været fuldt ud perfekt!

31/07-18
I dag har jeg været hos min søster hele dagen. Vi har været ude og handle, så hun ikke skulle det alene med lille fyren. Det er altid hyggeligt at være sammen med hende! Hun er min bedste veninde og søster. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort uden hende i mit liv!
Da jeg kom hjem, var hele min seng fyldt med hjerteformede balloner. Jeg tror der var omkring 20 røde hjerter. Det var igen min lillebror, der ville forkøle mig. Han er det bedste menneske jeg kender. Tænk at man (når man er ti), overrasker sin storesøster med både blomster og hjerteballoner. Som i ved er det vigtigste i mit liv, at være en god søster, og derfor betyder det alt at Marcus synes at jeg er det. Så i går begyndte jeg altså at græde lidt. Jeg føler alt i mit liv er ved at falde på plads. Når mine brødre synes jeg fortjener den slags, så må jeg jo gøre noget godt.

 

Denne måned har været den bedste, meget længe. Jeg har savnet drengene helt vildt, da de var på ferie med vores far. Ellers har det stort set været perfekt. Lækkert vejr, dejlige mennsker, nyt liv. Så bliver det ikke bedre.

Kys M

3 kommentarer

  • Rart at læse med endnu engang.
    Jeg kan godt lide, at du er så ærlig, som du er. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silje

    hej Michelle K. Jeg elsker virkelig dine indslag og syntes virkelig at du er fantastisk, men du sagde der ville være noget med politiet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det pisser mig af at....