Sådan skal min kæreste være

Dagbog – August

01/08-18
I dag har jeg været nede og male min mormors hus. Hun var ret ked af, at malingen var begyndt at se ret trist ud, men hun kan ikke selv gøre så meget ved det. Derfor besluttede min mor, drengene og jeg at male det. Vi fik ikke klaret det hele i dag. Men hun blev vildt glad! Det er altid dejligt, at gøre andre mennesker glade, især min mormor.

02/08-18
Jeg har været sammen med min søster og lille fyren hele dagen. Det var så hyggeligt!

05/08-18
Vi er jo ved at male min mormors hus, og det har vi været igang med igen i dag. Det bliver så fint! Min mormor er også vildt glad for det! Hun siger “det er det bedste der er sket for mig længe”. Og med sådan en kommentar er det jo det hele værd!

06/08-18
I dag har min mor og jeg været på hyggetur til Herning. Vi fik begge to købt lidt nyt tøj. 
Her til aften har vi været nede og spise pizza hos min mormor, som vi jo ofte gør. 

08/08-18
I dag har jeg været i Djurs sommerland med drengene, mine forældre, min fars bror og hans søn. Jeg ELSKER at bruge tid med mine forældre! Og jeg ELSKER at de stadig tager afsted sammen, på trods af skilsmissen. Jeg nyder hvert eneste øjeblik, jeg har med dem på samme tid. Så i dag har været skøn! Jeg er ikke typen der prøver ret meget, når vi er sådanne steder. Jeg sidder mest og venter med min yngste bror, men det er også virkelig hyggeligt! 

12/08-18
Jeg har haft en mega skod uge.. Det er efterhånden længe siden, at jeg har været i dårligt humør. I den sidste uges tid, har jeg bare været super deprimeret. Man kan jo heller ikke være glad altid. Det har virkelig været voldsomt. Det er ikke fordi der er sket noget, jeg har bare været vildt ked af det. Jeg ved ikke om der er andre der kender det? 

13/08-18
I dag har jeg været ude og se Marcus spille hans første 8-mands fodboldkamp. De vandt og han var glad. Han går altid meget op i, hvem der kommer og kigger på. For Martin og Mathias (mine to andre brødre) er det normalt at min mor og jeg ALTID er med når de skal spille. Men for Marcus er det ikke blevet en selvfølge endnu. Det er på en måde meget rart, at man virkelig kan se at han sætter pris på ens tilstedeværelse. 

14/08-18
Jeg har været med min far ude og kigge på hus i dag. Ikke fordi at de med sikkerhed skal have et hus, men bare fordi han havde fundet et fint et. Min fars kæreste var på arbejde, så jeg tog med i stedet. Selvom det var en hurtig rundvisning, var det vildt dejligt at have lidt tid alene med min far! Det tror jeg ikke vi har haft siden skilsmissen. Så det var virkelig dejligt!

16/08-18
Så er min sommerferie slut. Efter en laaang ferie, var jeg i skole i dag. Det var virkelig hårdt at komme så tidligt op! Men ellers er det nemt nok at komme tilbage. Jeg går i klasse med et par virkelig dejlige mennsker, så det er faktisk rart nok at være i gang igen. Jeg startede til psykologi i dag, og fandt ud af at jeg skal gå i klasse med min bedste veninde, fra folkeskolen (Celina). Det er vildt skønt! Sikke en rar overraskelse. 

17/08-18
I dag har min far spillet fodboldkamp. Min mor, drengene og jeg var med ude og se den. Det gik ret godt, i forhold til at jeg troede at han var i virkelig dårlig form efter ferien. De vandt kampen og min far scorede et par mål. 

18/08-18
Jeg har været til fødselsdag hos min fætter Mike i dag. Han blev et år for et par dage siden, så det skulle fejres. Min onkel havde lavet det lækreste morgenmad! 

22/08-18
I dag har jeg været på stadion med det meste af min familie. Marcus skulle ind på banen og skyde straffe i pausen, så de ville vi andre gerne se. Han vandt ikke, men det var vildt sejt! Jeg turde ikke skyde foran 3000 mennesker, det er helt sikkert. 

23/08-18
Jeg har spist noget frokost med to af pigerne fra min klasse, Emilia og Celina. Det var vildt hyggeligt. Om torsdagen har vi to fritimer midt i det hele, så der spiser vi altid lidt lækkert.

25/08-18
Min mor har været til noget musik fest med en af hendes veninder, så jeg har hygget med drengene hele dagen. Vi har set en masse film, spist endnu mere slik og fået pizza til aftensmad. Så bliver det altså ikke meget bedre. 

26/08-18
I dag har Martin (min ældste bror) været til hans første fodboldkamp, som målmand. De tabte ret stort, men Martin klarede det fint. Han står jo ikke normalt, så det i sig selv er vildt sejt! 

27/08-18
Min mindste bror Marcus, har spillet fodboldkamp i dag. Det har været vildt dårligt vejr og regnet, men det var du ret hyggeligt alligevel. 

28/08-18
Igen i dag stod den på fodboldkamp med Martin. Han blev dog skadet i første del af kampen, så jeg dag med hans fod oppe og en ispose omkring. Det var vildt synd for ham, men jeg tror bare det var slaget. Jeg håber det er væk i morgen. 

31/08-18
Igen har jeg været til fodbold med Martin. I dag spillede de uafgjort, så det var dejligt at se! Martin havde også et par vildt gode redninger.
I aften skal jeg i byen med Emilia. Vi skal ud og spise, hygge og lave en masse lækre drinks. Jeg tænker at jeg venter med at skrive om det til næste dagbog. Det kommer jo til at blive den 1. inden vi tager hjem og inden jeg kommer til mine fulde fem igen. Det er første gang meget længe, at jeg skal drikke.. Så håber ikke det bliver for vildt 🙂 

Denne måned har været meget op og ned. Jeg føler ikke der er sket ret meget, hverken godt eller skidt. Så på en eller anden måde har den været forholdsvis ligegyldig. 

Kys M 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan skal min kæreste være