Varmere jakker

Jeg har været stille fordi..

Hej venner!
Jeg mener efterhånden at det er på tide, at jeg fortæller jer hvorfor jeg har været så stille, herinde og på insta den sidste tid. Jeg har på en måde skulle tage lidt mod til mig, for at dele det her med jer. Det er ikke fordi at jeg vil have at i skal få ondt af mig overhovedet. Men I får lige forklaringen, så er det lidt nemmere for jer at forstå og for mig at uddybe.

Som jeg har skrevet et par gange, i forskellige indlæg, besluttede jeg at dele både op og nedture, da jeg startede bloggen. Jeg føler at det er vigtigt også at belyse de lidt hårde emner. Så det hele ikke bare bliver mode, paradise og den slags “normale” og positive blogger emner. Derfor har jeg delt indlæg om både kærestesorger, selvværd og skilsmisse. Hvilket har været virkelig svært, men også rart at dele.
Jeg tænker også SINDSSYGT meget over at det ikke må blive for trist. Så jeg deler langt flere “positive” indlæg. Om tøj, kærlighed, mig og den slags. Jeg mener selv, at min blog indeholder lidt af det hele.

Jeg har efterhånden delt en hel del indlæg. Hver ENESTE gang, er det en eller anden som skal komme med en sur besked omkring det jeg skriver om.
“Du er så negativ altid”
“Jeg kan godt forstå der ikke er nogen der vil være sammen med dig, med alle de krav”
“Slap dog af. Det er bare et knust hjerte”
“Burde du ikke bare være glad for, at dine forældre ikke er sammen mere”
“Livet er forkort til at opføre sig sådan som du gør”
“Kæft noget klamt tøj”
“Der er mange der har det slemmere end dig”

Det er ligegyldigt hvad jeg deler. Der er altid sure, ubehagelige beskeder som gør mig ked af det. Jeg er virkelig god til at håndtere den smule hate jeg får, for det er på ingen måde meget! Folk må gerne svine mit tøj, min personlighed, mit ansigt og den slags til. Det er jeg fuldstædig ligeglad med! Men når folk begynder og svine min familie til, eller på anden vis nedgøre mine indlæg: For eksempel, da mine forældre skulle skilles. Så er det altså ikke så nemt længere.

Det er bare som om, at ligegyldigt hvad jeg skriver om, så får jeg hate. Jeg føler aldrig at jeg kan gøre alle tilfredse, og det kan godt være lidt svært at acceptere. Livet er sådan, at der altid vil være folk, som er utilfredse eller ser ned på det man gør. Og det er også helt okay!

Hver eneste gang jeg deler noget, tænker jeg mig virkelig meget om. Jeg læser det mange gange, fordi jeg er bange for at lyde for negativ eller deprimeret. Jeg prøver altid at forsvare det jeg skriver, fordi jeg håber på at det vil stoppe de dårlige beskeder lidt.
Jeg åbner mig så sindssygt meget op, når jeg deler de personlige indlæg. Jeg fortæller alle at mit hjerte er knust eller at mine forældre skal skilles. Det er der mange der mener gør mig til svag, fordi at jeg fortæller at det ødelægger mig. Jeg tror folk glemmer lidt, at jeg også bare er et menneske. Jeg deler ikke de hårde indlæg, for at folk skal få ondt af mig! Jeg deler dem, for at folk der sidder med de samme følelser og problemer, skal vide at de ikke er alene.

Dog er jeg ikke lavet af sten! Det er hårdt at blive svinet til, når det omhandler så personlige ting, som dem jeg deler herinde.
Og ja, jeg kunne bare stoppe med at dele den slags. Men som jeg hele tiden har lovet mig selv, skulle I også med når det gik mindre godt.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor de negative folk bliver ved med at læse min blog og følge med på instagram? Jeg forstår heller ikke at de kan få sig selv til at være så modbydelige. Jeg ønsker ikke at de overhovedet skal læse med altså.

Jeg ved at det har hjulpet virkelig mange af jer, at jeg har delt de svære indlæg. Der er så sindssygt mange, der har skrevet og spurgt mig om hjælp. Og uendelig mange der har vist mig respekt omkring det.
Det eneste jeg nogensinde har ønsket, var at blive et godt forbillede og hjælpe alle dem jeg overhovedet kunne. Så at jeg kan det, betyder så meget for mig! Jeg svarer hver eneste der skriver til mig omkring problemer! Jeg prøver at hjælpe alt hvad jeg overhovedet kan! Hvilket gør det det hele værd! Det er okay at der kommer hate, hvis bare jeg kan hjælpe én anden. Jeg ved at der er mange, som har de samme problmer som mig. Hvilket er grunden til at det er så vigtigt for mig at belyse.
Jeg får SÅ mange skønne beskeder næsten hver dag. Hvor folk roser mig. De beskeder betyder ALT i verden for mig! Hver eneste gang der er en negativ besked, læser jeg fem af jeres skønne beskeder, for at blive glad igen.

Jeg vil gerne lige gentage, at jeg ikke har ondt af mig selv eller siger at jeg får meget hate. For det gør jeg på ingen måde. Jeg er sindssygt heldig. Jeg får bare mange spørgsmål om hvorfor jeg er så stille herinde i perioder, og det skal I jo have svar på.
Der er perioder hvor folk er mere ondskabsfulde end andre. Der er også perioder hvor jeg får flere søde beskeder end andre. I de sidste par uger har jeg fået mere hate, end på de sidste to år. Samtidig har jeg heller ikke fået så mange søde beskeder, som når jeg er aktiv. Hvilket jo er helt klart. Derfor har det bare været ekstra svært, at motivere mig selv, til at dele billeder eller indlæg.

Jeg har haft behov for, at minde mig selv om hvorfor jeg blogger og om jeg virkelig vil det. Jeg vil ikke blogge halvt! Forstået som at jeg ikke bare vil dele mode indlæg. Jeg vil dele det hele med jer! Og det er også det I er så vilde med! Så det skal på ingen måde laves om. Jeg har bare haft brug for at få det hele lidt væk, og huske på hvorfor det er jeg gør det.
Jeg gør det for at hjælpe jer (og mig selv). For at belyse ting, som andre ikke har lyst til. Og det vil jeg ikke stoppe med, bare fordi at der er folk der hader det. Ligegyldigt hvor tykhudet man er, så vil noget hate sidde fast. De sidste uger har jeg bare været mere modtagelig overfor den. Normalt lader jeg det bare forsvinde igen. Det er bare fordi de ting jeg deler, er så skide personlige! Det er en del af mit hjerte, som jeg ikke engang åbner op omkring overfor mine veninder. Så personligt er det. Jeg giver jer virkelig mine dybeste tanker og forklarer de ting i livet der gør mig ulykkelig. Og det er de indlæg, jeg er sårbare omkring. De “neutrale og almindelige” indlæg, er jeg fuldstædig ligeglad med at få hate på. Men de megt personlige indlæg gør mere ondt. Når jeg deler dem, ved jeg godt at der kan komme hate, men det er stadig ikke det fedeste når det så kommer.
Jeg har svært ved at forstå, at mennesker kan skive så modbydelige ting, når man åbner sig på den måde som jeg gør. Det ville være meget nemmere, hvis jeg kunne blokere alle haters.

Jeg stopper ikke med at blogge! Og heller ikke om de hårde ting! Jeg ved jo at det hjælper så mange, og jeg vil ALTID hjælpe hvor jeg kan! I livet er der bare en gang imellem brug for, at man stopper op og overvejer det hele. Jeg har overvejet det hele, og jeg skal ikke stoppe på grund af en lille gruppe, der ser ned på mig. Slet ikke når der er så mange der ser positivt på mig og mine måde at være blogger på!
Det betyder så meget for mig, at I også er her! Hver og en besked I skriver, varmer mit hjerte og giver mig gnisten og lysten til at blive ved. Så TAK!

Så det er altså derfor jeg har været lidt stille. Men nu er jeg tilbage igen, med personlige, hårde, sjove, glad og alle andre slags indlæg.

Tak for jer!

KÆMPE KYS M

4 kommentarer

  • Mie

    Hej Michelle
    Jeg har læst stort set alle dine blogs, og jeg synes selv det er sindsyg gode, de har hjulpet mig meget igennem hvordan jeg skulle håndtere at mine forældre selv er skilte. Jeg synes overhoved ikke der er noget negativt i dine blogs, selvfølgelig har du op og nedture i livet det har vi alle sammen, du siger jo bare din egen mening. Folk har åbenbart behov for at nedgøre andre mennesker for at få dem til og reagere.
    Jeg forstår godt at rammer, men jeg synes fandme det er sejt gået at du (lukker) dem ude på den måde og ikke lader de kommentare gå dig på, STORT respekt til dig!😊
    Mvh Mie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det betyder så meget for mig! Mange tak 🙂 Og jeg er så glad for, at du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Michelle, tusind tak for Dig! Det er så rørende at læse alt det du har skrevet og vide at jeg havde det på samme måde da jeg blev skilsmissebarn. Det er hårde følelser man sidder med, og hvis man har nogen omkring en der forstår hvad man går igennem, så er det alt værd. Du har fået mig på lysere tanker omkring det hele, og det skal nemlig ikke være et tabu at skrive om hårde tider eller følelser. Så tusind tak for din hjælp <3 Håber du kommer ud på den anden side med at glad sind. Du fortjener virkelig kærligheden fra dem der holder af dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Jeg er så glad for, at jeg har hjulpet bare lidt! Det betyder simpelthen så meget for mig. Og af hele mit hjerte tak, for denne kommentar. Det gør mig så glad! Kærlighed til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Varmere jakker