• ···
Juleturen til London

Dagbog – December

01/12-18
I dag har jeg været til håndbold med Martin. De gik skide godt og deres hold vandt.

02/12-18
I dag har jeg så været til håndbold med Mathias. Deres hold vandt også, så det har været en skøn weekend. 

05/12-18
Martins hold har spillet kamp om at komme i 2. division i dag. Og de vandt!! Så det hedder altså en endnu bedre liga efter jul. De er sgu seje. 

14/12-18
De sidste dage har jeg været i London!!! I kan læse meget mere, og se deres julepynt HER. 

17/12-18
Jeg skulle have været til psykologi eksamen i morgen, men fordi der var en der ikke kom, fik jeg en spontan tid i dag. Normalt er jeg ikke typen der tager spontane beslutninger. Og jeg manglede at læse mine noter igennem, for at have helt styr på det. Dog har jeg altid været skide godt til at forberede mig, så jeg hoppede ud i det og fik det overstået. 
Jeg trak min yndlingsemne “Tilknytning, omsorg og omsorgssvigt”! Så det kunne ikke være bedre. Jeg kom også ud derfra med et 12-tal, så det var helt perfekt! 

19/12-18
I morgen har min ældste lillebror Martin fødselsdag. Vi har hygget os meget i dag! Han og jeg var ude og spise lidt efter skole. Det var så dejligt, at være lidt sammen med ham alene!

20/12-18
I dag får vi familien på besøg, for at fejre Martins fødseldag. Han bliver 16 år. Tænk engang at det er 16 år siden at han blev født. 16 år siden at det var den bedste og vigtigste dag i mit liv. Jeg har været så heldig at se ham hver eneste dag! Jeg har været ved hans side hele hans liv. Jeg har altid vidst at han er noget helt særligt! Lige siden den dag for 16 år siden. Men for hver dag der går bliver jeg mere og mere overbevist. 
Så tillykke til Martin! 

23/12-18
Så har vi fået styr på alle julegaver! Min mor, mine brødre og jeg skal holde jul hos min moster og onkel. Min far skal på arbejde, så jeg på den måde kommer det ikke til at følelse anderledes, end da mine forældre var sammen. Jeg skal bare nyde at være sammen med drengene i år! Og ikke tænke på næste jul allerede. 

25/12-18
I går var det juleaften, og jeg havde en skide hyggelig aften! Vi spiste en masse lækkert mad og jeg nød at være sammen med min familie. Jeg fik så gode gaver! Jeg fik tre forskellige slags glas, som jeg havde ønsket mig. Så fik jeg VERDENS SMUKKESTE ringe!! En af min mor og en af min mormor. Jeg fik også billetter til gin smagning, med min far. Så havde drengene lavet en ramme hver, som I lige kan se nedenfor. Jeg har da aldrig oplevet noget så sødt!! 

 

Jeg gav min mor og drengene en tur i luksus sommerhus i februar. Og så gav jeg dem billetter til Mick Øgendahl og Frank Hvams nye show. De blev vildt glade, og jeg glæder mig til lidt oplevelser med dem! 

31/12-18
Så blev det nytårsaften. Jeg skal op til min kusine i aften og holde nytår med hende og hendes kæreste, min moster og onkel, både min mor og far og drengene. Jeg har kun været fuld og sammen med mine venner to gange til nytår, og det er altså ikke noget for mig. Generelt drikker jeg ikke så meget mere og jeg føler bare at nytår er noget jeg vil fejre med min familie. Så det gør jeg altså hvert år. Og det er så hyggeligt. 

Min lillebror Martin ELSKER nytår og alt hvad der er til, hvor er jeg meget mere til jul. Jeg er faktisk ikke så god til nytår. Jeg elsker selvfølgelig at være sammen med min familie! Men alt det fyrværkeri og den slags, det er godt nok ikke noget for mig. 

 

2018 har været et virkelig kort år! Jeg føler kun det er tre måneder siden 2017.
Jeg har mistet venskaber, jeg aldrig troede jeg skulle miste, og jeg har fået nye venskaber, der er endnu bedre end de gamle. Jeg har mødt Emilia og fået hende ind som en kæmpe del af min hverdag, og det er klart det bedste ved 2018. 
Jeg er blevet moster igen, til min søsters smukke lille Andreas. Og hans fødsel oplevede jeg også i 2018. 
Min lillebror Mathias er blevet konfirmeret, og jeg var med til at fejre det vidunderlige menneske han er og altid har været. 
Jeg har endnu et år været beriget med de tre dejligste drenge der findes. Hvilket betyder at jeg har været til håndbold 40% af år 2018.
2018 har bragt en del sygdom og virkelig dårlige nyheder. Det har været et ekstremt hårdt år. Men der har også været mange dejlige ting! Så jeg er skide klar til 2019! 

GODT NYTÅR VENNER! Jeg håber I får et vidunderligt nytår.

Kys M

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleturen til London